Niels Ryberg Finsen, Nobel Prize in Physiology or Medicine, 1903

Niels Ryberg Finsen (December 15, 1860 – September 24, 1904) was a Faroese-Danish physician and scientist of Icelandic descent. He was awarded the Nobel Prize in Medicine and Physiology in 1903 "in recognition of his contribution to the treatment of diseases, especially lupus vulgaris, with concentrated light radiation, whereby he has opened a new avenue for medical science."

Biography

Niels Finsen was born in Tórshavn, Faroe Islands, as the second-oldest of four children. His parents were Hannes Steingrim Finsen, who belonged to an Icelandic family with traditions reaching back to the 10th century, and Johanne Fröman, who was born and raised in Iceland. The family moved to Tórshavn from Iceland in 1858 when his father was given the position of Landfoged of the Faroe Islands. When Niels was four years old his mother died, and his father remarried his mother's cousin Birgitte Kirstine Formann, with whom he had six children. In 1871 his father was made Amtmann of the Faroe Islands.

Finsen got his early education in Tórshavn, but in 1874 was sent to the Danish boarding school Herlufsholm, where his older brother Olaf was also a student. Unlike Olaf, Niels had a difficult stay at Herlufsholm, culminating with a statement from the principal which claimed Niels was "a boy of good heart but low skills and energy".[citation needed] As a consequence of his low grades, he was enrolled in his father's old school, Lærði skólinn, in Reykjavík in 1876. While studying there, his grades improved greatly.

Studies in medicine

In 1882, Finsen moved to Copenhagen to study medicine at the University of Copenhagen, from which he graduated in 1890. Following graduation, he became a prosector of anatomy at the university. After three years, he quit the post to devote himself fully to his scientific studies. In 1898 Finsen was given a professorship and in 1899 he became a Knight of the Order of Dannebrog.

The Finsen Institute was founded in 1896, with Finsen serving as its first director. It was later merged into Copenhagen University Hospital and currently serves as a cancer research laboratory that specializes in proteolysis.

Finsen is best known for his theory of phototherapy, in which certain wavelengths of light can have beneficial medical effects. His most notable writings were Finsen Om Lysets Indvirkninger paa Huden ("On the effects of light on the skin"), published in 1893 and Om Anvendelse i Medicinen af koncentrerede kemiske Lysstraaler ("The use of concentrated chemical light rays in medicine"), published in 1896. The papers were rapidly translated and published in both German and French. In his late work he researched the effects of salt, observing the results of a low sodium diet, which he published in 1904 as En Ophobning af Salt i Organismen ("An accumulation of salt in the organism"). Finsen's Nobel Prize, held in the National Museum of Denmark.

Finsen won the Nobel Prize in Physiology in 1903 for his work on phototherapy. He was the first Scandinavian to win the prize and is the only Faroese Nobel Laureate to date.

Personal life

Finsen married Ingeborg Balslev (1868–1963) on December 29, 1892.

Finsen's health began to fail in the mid-1880's. He had symptoms of heart trouble and suffered from ascites and general weakness. The sickness disabled his body but not his mind, and he continued to work from his wheelchair. He died in Copenhagen on September 24, 1904.

Memorials

The Finsen Laboratory at Copenhagen University Hospital is named in his honor, and in Tórshavn there is a memorial to Finsen, as well as one of the city's main streets bearing his name. A monument to Finsen designed by the sculptor Rudolph Tegner was installed in Copenhagen in 1909. It shows a standing naked man flanked by two kneeling naked women reaching up to the sky. The sculpture was entitled Mod lyset (Towards the Light), and symbolised Finsen's principal scientific theory that sunlight can have healing properties.

Student Reykjavik 1882,

cand. med. & chir. 1890;

Prosector anatomiæ ved Kbh.s Universitet 1890; stiftet »Finsens medicinske Lysinstitut« 1896, Senatorium for Hjærte- og Leversygdomme 1901. Professor 1898;

F.Æ.L. 1898;

Ridder af Dannebrog 1899;

Æresmedlem af »La societé des médecins Russes de St. Petersbourg«, samt af »Peterburger medico-chirurgische Gesellschaft« 1900;

udenlandsk Medlem af Videnskabernes Selskab i Gøteborg 1901;

korresp. Medlem af »Internationale Centr. Bureau zur Bekämpfung der Tuberkulose« 1901

V.B.4.Kl. 1901;

Æresmedlem af det islandske litterære Selskab 1902; Æresmedlem af »Berliner Dermatologische Gesellschaft« og valgt Medlem af »Svenska Läkere-Sälskapet« 1903;

Æresmedlem Wiener Dermatolog. Gesellschaft 1903; Fortjenstmedalje i Guld 1903;

Pr. Kr. 0. 2. Kl. 1903;

Edvard VII og Alexandra Medalje for Videnskab 1903; Nobelprisen 1903;

Cameronprisen 1904; Dbmd. 1904.

Finsen modtog besøg fra Europas kongehuse og fik talrige æresbeviser. Fik 1903 nobelprisen 'som anerkendelse for hans bidrag til behandling af sygdomme - især lupus vulgaris, med koncentrerede lysstråler, hvorved han har åbnet en ny vej for lægekunsten.' De år tildeltes mange stråleforskere prisen: Röntgen (1901), Becquerel, Pierre og Marie Curie, Finsen (1903).

I 1895, da moden var til sol og sundt friluftsliv, begyndte Finsen at behandle syge med lys. De toneangivende medicinere var skeptiske, alligevel fik Finsen privat og offentlig støtte til på få år at etablere sit 'Finsens medicinske lysinstitut', der søgtes af patienter fra nær og fjern.

I 1901eksperimenterede man her med røntgenstråler, og fra 1904 anvendtes røntgen ved behandling af hudsygdomme.

Niels Ryberg Finsens (1860-1904) påvisning af lysstrålers helbredende virkning ved behandling af lupuspatienter var baggrunden for, at han sammen med konferensråd Hagemann og konferensråd V. Jørgensen i 1896 tog initiativ til oprettelse af Finsens Medicinske Lysinstitut. Instituttet havde til formål at anstille og fremme undersøgelser af lys- og andre strålers virkninger på den levende organisme for at anvende disse stråler i den praktiske medicins tjeneste.

I 1922 gav Instituttet husrum til Radiumstationen, der var oprettet 1913 af den i 1912 stiftede Radiumfonden.

Instituttet var selvejende, men havde 1897 opnået statstilskud. Fra 1927 blev det ledet af en direktion udpeget af Indenrigsmin. Da Radiumstationen iht. overenskomst af 4.1.1930 pr. 1.4.1930 blev lagt under fælles økonomisk administration med Finseninstituttet, udvidedes bestyrelsen med to repræsentanter for Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse.

I 1963 blev Radiumstationen sammensluttet med Finseninstituttet. I 1941 blev den selvejende institution, Kysthospitalet på Refsnæs (se ovf.) lagt under fælles direktion med Finseninstituttet og kunne herefter betragtes som en afdeling af dette.

I 1967 kom Kysthospitalet sammen med Finseninstituttets Pædiatriske Modtageafdeling i statens eje (aktstk. 174 af 7.3.1967) og blev underlagt Rigshospitalet, se ndf

Ved lov 275 af 16.6.1980 blev Finseninstituttet overtaget af staten og lagt under Rigshospitalet. I medfør af lov 277 af 6.6. 1984 skulle Finseninstituttets funktioner overføres til Rigshospitalet i løbet af fem år.

Instituttet var ved dets sammenslutning med Rigshospitalet organiseret med Administrativ Afdeling og følgende lægelige afdelinger:

Anæsthesiafd.,

Apotek,

Centrallaboratorium,

Dermatologisk (Hud-) Afd.,

Finsenlaboratoriet,

Kirurgisk Afd.,

Klinisk-Fysiologisk Afd.,

Medicinsk Afd.,

Pathologiafd.,

Plastikkirurgisk Afd.,

Radiofysisk Laboratorium,

Radiumstation med Onkologisk Afd. og Røntgendiagnostisk Afd.,

Øjenklinik og Øreambulatorium.

Ved den højtidelige Bisættelse i Marmorkirken var tilstede Kong Christian IX og Kong Georg af Grækenland; den engelske Konge, den tyske Kejser og den russiske Tsar var repræsenterede.

Niels Ryberg Finsen har udgivet en Række medicinske Afhandlinger samt »Meddelelser fra Finsens medicinske Lysinstitut«, I-X.

(Olaf Finsen og Vilh.H.Finsen: Slægtsbog for Familien Finsen, Kbh. 1903, 2. Udgave 1935. Dansk biografi. Leksikon 1935 ved Sv.Lomholt ).

Finsen var invalideret på grund af en tiltagende hjertelidelse, som også forhindrede ham i at være til stede ved prisoverrækkelsen. Kun 9 måneder efter døde han, blot 42 år.

Lupus vulgaris Forskerne påviste sidst i 1800-tallet, at de smitsomme folkesygdomme skyldtes bakterier, men effektiv behandling lå stadig langt forude. Tuberkulosebakterierne, som især hjemsøgte samfundets svageste, forårsagede lunge-tuberkulose og på Finsens tid hudtuberkulose, lupus vulgaris, som vansirede de syges ansigter. De lupus-syge måtte ofte leve som pariaer. Behandlingen var kirurgisk fjernelse af sår og udslet - og ikke effektiv.

Finsen beregnede, at ca 1300 i Danmark havde lupus. Han viste med tal og forevisning af behandlede patienter, at behandling med 'kemiske stråler' ('Finsenlys') kunne hjælpe de fleste. Begejstringen var stor. Lupus er nu forsvundet. Der er fundet effektiv medicin. Lysets virkemåde blev aldrig klarlagt.

Med den store anerkendelse fik Finseninstituttet en særstilling som center for strålebehandling, som holdt mange år frem. I 1981 blev instituttet indlemmet i Rigshospitalet.

Modtog i 1903 nobelprisen i fysiologi/medicin for udforskning og anvendelseaf lys i behandling af sygdom.

De år tildeltes mange stråleforskere prisen: Röntgen (1901), Becquerel, Pierre og Marie Curie, Finsen (1903).

Finsen var invalideret på grund af en tiltagende hjertelidelse, som også forhindrede ham i at være til stede ved prisoverrækkelsen. Kun 9 måneder efter døde han, blot 42 år.

Lupus vulgaris Forskerne påviste sidst i 1800-tallet, at de smitsomme folkesygdomme skyldtes bakterier, men effektiv behandling lå stadig langt forude. Tuberkulosebakterierne, som især hjemsøgte samfundets svageste, forårsagede lunge-tuberkulose og på Finsens tid hudtuberkulose, lupus vulgaris, som vansirede de syges ansigter. De lupus-syge måtte ofte leve som pariaer. Behandlingen var kirurgisk fjernelse af sår og udslet - og ikke effektiv.

http://www.rostra.dk/louis/andreart/Niels_Finsen.html