Kristian Zarthmann

Kristian Zahrtmann:

Fødselsnavn: Peder Henrik Christian Zahrtmann.

Født: 31. marts 1843 i Rønne, Bornholm.

Død: 22. juni 1917 (74 år) på Frederiksberg.

København, København (Staden), Amaliegade, , 121, 148, FT-1901, E0657
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peter Henrik Kristian Zahrtmann 18430331 U Maler (Kunstner) Rønne

Udmærkelser: Den Neuhausenske Præmie, 1871, 1873 Akademiets pris 1876-78 Ancker 1882 Hielmstierne-Rosencrone 1883 bronzemedalje Paris 1889, 1900 medalje München 1901 æresborger i Civita d'Antino 1902; Treschow 1910.

Peder Henrik Christian (Kristian) Zahrtmann (31. marts 1843 i Rønne – 22. juni 1917 på Frederiksberg) var en dansk maler. Han var uddannet på Kunstakademiet i København 1864 – 1868. Zahrtmann var en af initiativtagerne til Kunstnernes Studieskole senere kaldt Zahrtmanns skole. Han kom til at præge flere generationer i dansk malerkunst. Han holdt til om sommeren i den lille italienske bjerglandsby Civita d'Antino sammen med flere kollegaer som Joakim Skovgaard.

Uddannelse: Efter at have gennemgået Rønne Realskole blev han sendt til Sorø Akademi; 1862 blev han student og tog året efter anden eksamen. I disse år boede han hos en familie, hvor datteren var maler. Det var måske derfor, han fik lyst til at forsøge sig som kunstner. I vinteren 1863-64 tegnede han på Teknisk Institut og fik samtidig privatundervisning af Wenzel Tornøe. Han kom ind på Kunstakademiet og arbejdede først under Adolph Kittendorff. Senere malede under Wilhelm Marstrand og tegnede om aftenen hos Frederik Vermehren.

Han fik afgangsbevis i 1868 og udstillede det følgende år En Konfirmandinde på Bornholm, et noget mørkt billede, der ved følelsens ægthed og finhed tegnede godt. Nogen tid efter blev han ven med de jævnaldrende malere Otto Haslund og Pietro Krohn (den senere direktør for Kunstindustrimuseet). De malede i et fælles atelier og de lærte Zahrtmann teknik, uden at hans syn på naturen eller hans kunstneriske personlighed blev ødelagt.

Leonora Christina: Malerier lavet af Kristian Zahrtmann:

Leonora Christina i Frederiksborg slotshave. Den Hirschsprungske Samling

Leonora Christina i fængsel. Den Hirschsprungske Samling

Leonora Christina i Blåtårn. Kvinde laver sig et øllebrød, 1896, Bornholms Kunstmuseum

Leonora Christinas død, 1901, 108 x 112 cm. Bornholms Kunstmuseum.

Kristian Zahrtmann, Dronning Sophie Amalies død, 1882, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk

Om hans stærke særpræg og det, at han var meget optaget af Christian 4.s datter Leonora Christina, vidnede det første af hans Leonora Christina-billeder Slotsfogden skæmter med Kvinderne i den nylig fængslede Kongedatters Kammer på Blaataarn fra 1871, der indbragte ham den Neuhausenske præmie. Det blev solgt til Kunstforeningen. Det fulgtes af ca. 20 betydelige værker med motiver fra Leonora Christinas dramatiske liv bygget på hendes selvbiografi Jammers Minde. Som model for billederne sad hans mor eller madam Ullebølle.[1] Hvor mangesidig en kunstner end Zahrtmann senere har vist sig at være, er det de arbejder, der har fastslået hans ry som en af sin tids mest fremragende mestre. Fra sin ungdom havde han følt varmt for Leonora Christina. Nu blev han både hendes forherliger og hendes hævner. I 1873 kom Leonora Christina forlader Fængselet, og han fordybede sig i hendes personlighed og karakter, indtil det lykkedes ham at få fastslået et billede af hende, som tiden nok er løbet fra. Blandt de mange malerier af hende er Leonora Christina i Fængselet (1875, Den Hirschsprungske Samling); hun ser, liggende på sit leje, rotterne æde af det brændende lys;, Corfits Ulfeldt og Leonora Christina, Leonora Christina på Maribo Kloster[2] (1884; Statens Museum for Kunst), Leonora Christina undersøges af Sophie Amalies Tjenerinder (1888, Den Hirschsprungske Samling) og det grufulde og hævngerrige Dronning Sophie Amalies Død (1882 Den Hirschsprungske Samling). Men samtidigt dyrkede Zahrtmann emner fra de mest forskellige kredse. I 1873 udstillede han kartonen til Job og hans Venner, der indbragte ham den mindre guldmedalje, og i 1887 blev udført som maleri og kom på Kunstmuseet. Det er et af mesterens hovedværker, vældigt og gribende ved hovedfigurens mægtige lidenskab og udtrykket af hans uhyre smerte. Vurderingen af Zahrtmann er som hans lærer Vilhelm Marstrand ændret betydeligt efter deres død. Da Zahrtmann forlod mørkemaleriet blev hans billeder meget kulørte. Zahrtmanns store farvestrålende maleri af Det mystiske Bryllup var i mange årtier Danmarks dyreste. Det blev senest solgt på auktion for en brøkdel af rekordprisen.

Kilde: Wikipedia

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Kristian_Zahrtmann

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Kristian_Zahrtmann

https://biografiskleksikon.lex.dk/Kristian_Zahrtmann

https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=1144&...

https://perspective.smk.dk/liv-vaerk-og-hjem-sted-et-queer-portraet...

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=kristianzahrtmann