Anna Hansdatter Svaning

http://www.klarskov.org/svane/anna-svane.htm

Dansk Kvindebiografisk Leksikon: Anna Svane ( - 1637) Svane, Anna Hansdatter

†1637, legatstifter.

• i Ribe, †9.10.1637 i Horsens.

Forældre: kgl. historiograf, ærkediakon ◊Hans Svaning (1503-84) og Marine Sørensdatter Stage (1539-1615).

~9.8.1590 med købmand, borgmester Hans Olufsøn Riber, *i Ribe, †2.8.1615 i Horsens, s. af borgmester Oluf Pedersen Staby og Else Svendsdatter Neb.

Børn: Anne (ca. 1596), Oluf, Else (ca. 1601), ◊Hans (1606), Anders.

AS voksede op i et hjem, der som følge af faderens virke må have været præget af åndelige og intellektuelle sysler. Et godt vidnesbyrd om hjemmets særlige karakter består i, at næsten alle hendes brødre fik en universitetsuddannelse, og at hendes søstre blev gift med professorer, præster, en rådmand og en foged. AS var efter alt at dømme en af de yngste i den store søskendeflok på 15. I 1590 indgik hun i Ribe ægteskab med Hans Olufsøn Riber. Hun var formodentlig temmelig ung, da hun stod brud. De af hendes søstre, som vi kender både fødselsår og vielsesår for, var kun 15 og 16 år ved ægteskabets indgåelse, hvilket i øvrigt ikke var usædvanligt for piger fra dette sociale lag. Denne alder anbefaledes da også af Luther for at hindre førægteskabelige seksuelle forbindelser.

AS satte bo i Horsens, hvor ægtefællen var borgmester. Han havde allerede i en årrække drevet købmandskab her, hvor hans søster Anna var gift med byens anden borgmester. AS var borgmesterkone i sit ægteskabs samfulde 25 år. Ægteparret fik syv børn, hvoraf to døde som spæde. Datteren Anne blev gift med en senere borgmester i Horsens Ernst von Baden. Sønnen Oluf blev selv borgmester i Horsens, og datteren Else var gift tre gange, alle gange med en præst, mens sønnen Anders døde ung. Endelig blev AS moder til den senere navnkundige professor og biskop over Sjællands stift, Hans Hansen S., der var en af de fremtrædende mænd på stændermødet i 1660 forud for Enevældens indførelse. AS indgik i det netværk, som i tiden efter Reformationen udgjordes af landets rigeste og mest magtfulde borgere og veluddannede gejstlige. Hun var et led i en lang kæde af selvbevidste, protestantiske borgmesterfamilier. Hendes morforældre og svigerforældre var borgmesterpar, hendes svigerinde borgmesterkone, en søster giftede sig med en rådmand, og hun selv blev moder til en borgmesterkone og til en borgmester. Piger som AS var attraktive partnere for gejstlige og storkøbmænd, fordi de kunne læse og skrive samt kendte miljøet og opgaverne, der skulle løses i en stor husholdning. Omvendt gav disse mænds husholdninger udfoldelse for de talenter, som pigerne gennem opdragelsen var blevet udstyret med.

Efter sin mands død vedblev AS at drive købmandskab og forvalte parrets mange ejendomme i Horsens. Da Jylland var besat under Kejserkrigen 1627-29, rejste hun bort og opholdt sig bl.a. hos sønnen Hans, der i 1628 studerede i Franeker i Friesland. Efter sin tilbagekomst stiftede hun i omsorg for kvinder, som var langt dårligere stillet end hun selv, i 1631 en bolig for tre fattige enker. Huset kaldes endnu Svaneboligen og ligger i gaden Fugholm. Enkestiftelsen var den første af sin art i Horsens og en af de første i Danmark. Også på anden vis satte AS sig et minde. I Klosterkirken i Horsens hænger et af byens ældste epitafier, og her er hun den centrale person. På maleriet ses hendes forældre, ægtefællen, AS selv, datteren og svigersønnen, der blev borgmesterpar i Horsens, samt hendes øvrige børn. Fremstillingen af børnene viser, at det må være malet før 1614. Rammeværket og dele af indskriften er yngre. Idéen om såvel stiftelse som epitafium var ikke fremmed for AS. Hendes familie i Ribe havde tidligere skænket midler, så fattige kunne få tag over hovedet, men hun var den første, der skabte en bolig, alene beregnet for kvinder. Ligeledes havde flere slægtninge ladet opsætte epitafier i Ribes kirker. Hendes morfaders epitafium blev skabt hos maler Lauritz Andersen, som i 1600 flyttede fra Ribe til Århus, hvor han havde værksted til sin død i 1637. Det er da også ham, som har malet epitafiet i Klosterkirken. Med epitafiet, der så klart refererer til Horsens bys fremmeste borgerskab og dets lærde aner, markerede AS og hendes famile både deres fromhed og deres slægts- og selvbevidsthed.

Svend Ellehøj (red.): Festskrift til Astrid Friis, 1963.

Bodil Møller Knudsen

Professioner Legatstiftere · Købmænd

Organisationer Svaneboligen

Emneord

Hans Olufsøn Riber var en velanset og meget velstående købmand i Horsens på 45 år da han blev gift med Anne. At han også var borgmester i mere end 25 år i Horsens, har nok ikke været dårligt forretningsmæssigt, men han var en gudfrygtig og ærlig købmand.

Det var et lykkeligt ægteskab, der varede i 25 år minus en uge, for Hans døde 7 dage før de skulle have haft deres sølvbryllup. Sammen fik de 5 børn. Else, Anne, Oluf, Hans og Anders.

Anne Svane var en dygtig og kærlig mor til sine børn. Men hun var også en "fighter" der forstod at tage hånd i hanke med ting når det var nødvendigt. Meget tyder på at hun også var dygtig på det forretningsmæssige plan, for efter sin mands død kørte hun hans forretninger videre samtidig med at hun skulle sikre fremtiden for sin 5 børn. Om hendes kamp efter mandens død stå der meget mere om i slægtens historie andet steds på hjemmesiden.

2 af deres sønnerne blev markante figurer på den danske politiske scene, nemlig den ældste søn Oluf Svane og hans bror - Roskilde bispen Hans Svane. Den af dem der har vor specielle interesse - i slægtssammenhæng - er den senere Horsens borgmester Oluf (Riber) Svane.

Men først lidt om ærkebispen i Roskilde "Hans Svane", der jo er en betydelig historisk person i Dansk politisk sammenhæng.

Baggrunden var Danmarks katastrofale økonomiske situation efter svenskekrigene. Adelen havde svigtet under krigene, og der var almindelig modvilje mod dem og deres skattefrihed.

Ved klogt taktisk spil, bl.a. ved Hans Svane og Hans Nansen, blev adelen udmanøvreret og Frederik III valgt til arvekonge. Dermed bortfaldt den hårde håndfæstning, han havde måttet underskrive 1648.

Hans Svane er nok mest kendt for sin medvirken i det store stænderdermøde i 1660, og hans kamp for indførelsen af enevælden og afskaffelsen af adelens privilegier. Men han var også en rig mand der bl.a. lånte kongen en del penge, som denne brugte bl.a. til krigen mod Svenskerne.

Så da Kong Frederik d. III, efter krigen, forærede Roskilde Len til borgerne i København - som tak for deres tapperhed i krigen mod svenskerne - glemte kongen imidlertid, at store dele af Lenet var pantsat til Biskop Svane i Roskilde og Rentemester Müller.

Da disse to panthavere kendte deres rettigheder, førte det til hårde forhandlinger som endte med at Biskop Svane fik 53 gårde og 33 huse, Rentemester Müller fik 42 huse, 8 møller og de store skove. Så det var en ikke ubetydelig formue i ejendomme han havde. Om ham står der meget mere på hjemmesiden.

-----------------------------------------------

Anne Hansdatter Svane - 60+

Kinch skriver om "Anna havde d. 9de Aug. 1590 Bryllup med Hans Olufsen Riber, Borger og senere Borgmester i Horsens og blev Moder til den bekjendte Biskop (Ærkebiskop) Dr. Hans Svane i Sjællands Stift, som spillede en Hovedrolle ved Enkevoldsmagtens Indførelse 1660."

Hans Olufsen Riber, der var Søn af Olaf Staby i Ribe, havde 2 Søstre, af hvilke Else var gift med Peder Lambertsen i Ribe, og Anne med Anders Madsen, Borgmester i Horsens.

Peder Hegelund noterede i sin almanak at "Om natten eller tidlig om morgenen d. 18. nedkom Maren Svanes med en datter." og det må have været Anne der blev født d. 18. okt. 1573.

Denne gren af familien bosatte sig i Horsens området - og det er hende og Hans Olufsen Riber som er mine x tip oldeforældre. Men det skriver jeg meget mere om senere.

-----------------------------------

Anna Svane ( - 1637)

Svane, Anna Hansdatter

†1637, legatstifter.

• i Ribe, †9.10.1637 i Horsens.

Forældre: kgl. historiograf, ærkediakon ◊Hans Svaning (1503-84) og Marine Sørensdatter Stage (1539-1615).

~9.8.1590 med købmand, borgmester Hans Olufsøn Riber, *i Ribe, †2.8.1615 i Horsens, s. af borgmester Oluf Pedersen Staby og Else Svendsdatter Neb.

Børn: Anne (ca. 1596), Oluf, Else (ca. 1601), ◊Hans (1606), Anders.

AS voksede op i et hjem, der som følge af faderens virke må have været præget af åndelige og intellektuelle sysler. Et godt vidnesbyrd om hjemmets særlige karakter består i, at næsten alle hendes brødre fik en universitetsuddannelse, og at hendes søstre blev gift med professorer, præster, en rådmand og en foged. AS var efter alt at dømme en af de yngste i den store søskendeflok på 15. I 1590 indgik hun i Ribe ægteskab med Hans Olufsøn Riber. Hun var formodentlig temmelig ung, da hun stod brud. De af hendes søstre, som vi kender både fødselsår og vielsesår for, var kun 15 og 16 år ved ægteskabets indgåelse, hvilket i øvrigt ikke var usædvanligt for piger fra dette sociale lag. Denne alder anbefaledes da også af Luther for at hindre førægteskabelige seksuelle forbindelser.

AS satte bo i Horsens, hvor ægtefællen var borgmester. Han havde allerede i en årrække drevet købmandskab her, hvor hans søster Anna var gift med byens anden borgmester. AS var borgmesterkone i sit ægteskabs samfulde 25 år. Ægteparret fik syv børn, hvoraf to døde som spæde. Datteren Anne blev gift med en senere borgmester i Horsens Ernst von Baden. Sønnen Oluf blev selv borgmester i Horsens, og datteren Else var gift tre gange, alle gange med en præst, mens sønnen Anders døde ung. Endelig blev AS moder til den senere navnkundige professor og biskop over Sjællands stift, Hans Hansen S., der var en af de fremtrædende mænd på stændermødet i 1660 forud for Enevældens indførelse. AS indgik i det netværk, som i tiden efter Reformationen udgjordes af landets rigeste og mest magtfulde borgere og veluddannede gejstlige. Hun var et led i en lang kæde af selvbevidste, protestantiske borgmesterfamilier. Hendes morforældre og svigerforældre var borgmesterpar, hendes svigerinde borgmesterkone, en søster giftede sig med en rådmand, og hun selv blev moder til en borgmesterkone og til en borgmester. Piger som AS var attraktive partnere for gejstlige og storkøbmænd, fordi de kunne læse og skrive samt kendte miljøet og opgaverne, der skulle løses i en stor husholdning. Omvendt gav disse mænds husholdninger udfoldelse for de talenter, som pigerne gennem opdragelsen var blevet udstyret med.

Efter sin mands død vedblev AS at drive købmandskab og forvalte parrets mange ejendomme i Horsens. Da Jylland var besat under Kejserkrigen 1627-29, rejste hun bort og opholdt sig bl.a. hos sønnen Hans, der i 1628 studerede i Franeker i Friesland. Efter sin tilbagekomst stiftede hun i omsorg for kvinder, som var langt dårligere stillet end hun selv, i 1631 en bolig for tre fattige enker. Huset kaldes endnu Svaneboligen og ligger i gaden Fugholm. Enkestiftelsen var den første af sin art i Horsens og en af de første i Danmark. Også på anden vis satte AS sig et minde. I Klosterkirken i Horsens hænger et af byens ældste epitafier, og her er hun den centrale person. På maleriet ses hendes forældre, ægtefællen, AS selv, datteren og svigersønnen, der blev borgmesterpar i Horsens, samt hendes øvrige børn. Fremstillingen af børnene viser, at det må være malet før 1614. Rammeværket og dele af indskriften er yngre. Idéen om såvel stiftelse som epitafium var ikke fremmed for AS. Hendes familie i Ribe havde tidligere skænket midler, så fattige kunne få tag over hovedet, men hun var den første, der skabte en bolig, alene beregnet for kvinder. Ligeledes havde flere slægtninge ladet opsætte epitafier i Ribes kirker. Hendes morfaders epitafium blev skabt hos maler Lauritz Andersen, som i 1600 flyttede fra Ribe til Århus, hvor han havde værksted til sin død i 1637. Det er da også ham, som har malet epitafiet i Klosterkirken. Med epitafiet, der så klart refererer til Horsens bys fremmeste borgerskab og dets lærde aner, markerede AS og hendes famile både deres fromhed og deres slægts- og selvbevidsthed.

Svend Ellehøj (red.): Festskrift til Astrid Friis, 1963.

Kilde: Byarkivet i Horsens: http://www.institutioner.horsenskom.dk/Byarkivet/Historie/Personalh...

Anna Hansdatter Svane blev født i Ribe. Hendes forældre var den kongelige historiograf og ærkediakon Hans Svanning (1503-84) og Marine Sørensdatter Stage (1539-1615).

Anna Svane voksede op i et hjem, der som følge af faderens virke må have været præget af åndelige og intellektuelle sysler. Et godt vidnesbyrd om hjemmets særlige karakter består i, at næsten alle hendes brødre fik en universitetsuddannelse, og at hendes søstre blev gift med professorer, præster, en rådmand og en foged. I 1590 indgik hun i Ribe ægteskab med købmand, borgmester Hans Olufsøn Riber, der også stammer fra Ribe og var søn af Oluf Pedersen Staby og Else Svendsdatter Neb. Hun var formentlig temmelig ung, da hun stod brud. De af hendes søstre, som vi kender både fødselsår og vielsesår for, var kun 15 og 16 ved ægteskabets indgåelse. Det var ikke usædvanligt for piger fra dette sociale lag. Denne alder anbefaledes da også af Luther for at hindre førægteskabelige seksuelle forbindelser.

Anne Svane satte bosatte sig i Horsens, hvor ægtefællen var borgmester. Han havde allerede i en årrække drevet købmandskab her, hvor hans søster Anne var gift med byens anden borgmester. Anne Svane var borgmesterkone i alle de 25 år hendes ægteskab varede. Ægteparret fik syv børn, hvoraf to døde som spæde. Datteren Anne (født ca. 1596) blev gift med den senere borgmester i Horsens, Ernst von Baden. Sønnen Oluf blev selv borgmester i Horsens, og datteren Else (født ca. 1601) var gift tre gange, alle gange med en præst, mens sønnen Anders døde ung. Endelig blev Anne Svane mor til den berømte professor og biskop over Sjællands stift, Hans Hansen Svane (født 1616). Han var en af de fremtrædende mænd på stændermødet i 1660, forud for Enevældens indførelse. Anne Svane indgik i det netværk, som i tiden efter Reformationen udgjordes af landets rigeste og mest magtfulde borgere og veluddannede gejstlige. Hun var led i en lang kæde af selvbevidste og protestantiske borgmesterfamilier. Hendes morforældre og svigerforældre var borgmesterpar, hendes svigerinde borgermesterkone, en søster giftede sig med en rådmand, og hun selv blev mor til en borgmesterkone og til en borgmester.

Efter sin mands død vedblev Anne Svane at drive købmandsskab og forvalte parrets mange ejendomme i Horsens, Da Jylland var besat under Kejserkrigen 1627-29, rejste hun bort og opholdt sig bl.a. sønnen Hans, der i 1628 studerede i Franeker i Friesland. Efter sin tilbagekomst stiftede hun i omsorg for kvinder, der var langt dårligere stillet end hun selv, i 1631 en bolig for tre fattige enker. Huset kaldes endnu Svaneboligen og ligger i gaden Fugholm. Enkestiftelsen var den første af sin art i Horsens og en af de første i Danmark. Også på anden vis satte Anne Svane sig et minde. I Klosterkirken i Horsens hænger et af byens ældste epitafier, og her er hun den centrale person. På epitafiets ses hendes forældre, ægtefællen, Anne Svane selv, datteren og svigersønnen, der blev borgmesterpar i Horsens, samt hendes øvrige børn. Fremstillingen af børnene viser, at det må være malet før 1614. Med epitafiet, der så klart refererer til Horsens bys fremmeste borgerskab og dets lærde aner, markerede Anne Svane og hendes familie både deres fromhed og deres slægts- og selvbevidsthed. Anna Svane døde i 1637.

Udarbejdet af Kathrine Pedersen.