Thora Marie Antoinette Caroline Menke - Lidt om Thora Marie Antoinette Caroline Menke

I Kirkebogen for Holmen sogn
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618400#380132...
læser man hendes rette navn:
Thora Marie Antoinette Caroline Menke
I Kirkebogen Kirkebogen 1899VD – 1910VD/Søllerød Sogn
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118982#157258...
læser man, at afdødes navn er:
:Thora Antoinette Larsen
og videre om hende:
født Meincke. Enke. Fattiglem paa Stolpegaarden
Boede indtil for nylig i Søllerød over for Drewsens Hospital
Hun var født i Kjøbenhavn, Faderen er Snedker Meincke. Hun var gift med afdøde Arbejdsmand Jørgen Larsen.
Ægtefællernes sidste fælles Bolig i Øverød

Der er uklarhed om ægtefællens navn.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618408#379905...
Den 7/6 1885 blev hun gift i Scr Johannes Kirke med Lars Theodor Larsen (10/3 1857 Søllerød – 15/4 1889 Søllerød)

Da der ikke i kirkebogen for Søllerød, er bevis på, at hun har giftet sig påny efter Lars Theodor Larsens død den 15/4 1889, så må navnet "Jørgen" være en misforståelse for navnet Lars Theodor.

https://gentoftehistorie.gentofte.dk/da/Historier/Historier/Hverdag...
I 1803 blev det første skridt til oprettelse af en offentlig socialforsorg taget. Socialreformen af 1803 pålagde de enkelte sogne at oprette et lokalt fattigvæsen. Fattigvæsenet skulle tage sig af de sognebørn, der ikke kunne klare sig selv. Det kunne eksempelvis være gamle, syge, handicappede, enker og forældreløse børn.
Forsørgelsesanstalten Stolpegården
I 1874 åbnede den nyopførte forsørgelses- og arbejdsanstalt Stolpegården. Den skulle fremover tage sig af fattiglemmerne i Gentofte, Gladsaxe-Herlev og Søllerød kommuner. Senere købte også Lyngby Kommune sig ind. Der var plads til 200 lemmer, men den var aldrig fuldt belagt. Til gården hørte et landbrug, som lemmerne skulle drive. Var et fattiglem ikke egnet til markarbejde, blev vedkommende sat til at producere træsko, klude, børster, koste eller gulvmåtter.
Grød, brød og spegesild
Lemmerne havde ret til tre daglige måltider. Spisereglementet fra 1888 giver et godt indblik i beboernes noget ensidige kost: Morgenmaden bestod af varm mælk og brød eller grød. Middagsmad bestod mandag af byggrynsvandgrød, spegesild og brød og tirsdag af grønkål og flæsk. Onsdag stod den på byggrynsvælling og smørrebrød, torsdag på gule ærter og flæsk, mens der fredag blev serveret byggrød kogt i mælk. Om lørdagen var der øllebrød og spegesild på menuen, og søndag fik lemmerne kødsuppe og flæsk. Aftensmaden bestod af grød og mælk.
Værdige og mindre værdige
Til at begynde med boede børn, gamle, alkoholikere, syge og løsgængere sammen. Eneste opdeling var en skarp adskillelse mellem kønnene. Fattigloven og Alderdomsunderstøttelsesloven af 1891 indførte imidlertid en ny kategori: Den værdigt trængende. Enten var man ”værdig” eller også var man ”mindre værdig” trængende. Dermed blev gamle, syge, børn og værdigt trængende skilt fra alkoholikere og løsgængere.

.