Anne Peders Fra Ribe - Anne Peders navn.

Ingen primærkilder på hennes navn med andre ord?

Har læst din kommentar til Anne Peders med interesse. Men I mit vedkommende er det igennem Cornelius Chr. Dam manden til Pouline Johansen søsteren til min lokale Forfader Poul Johansen , altså I min Fars -Linie. Det vil sige ikke Direkte Ane til mig , men mere inddirekte.

Til Bjørn og andre.

Vi har netop Anne Peders navn fra en primær historisk kilde. (Hun hed også Anne Peder Ibsens, får vi at vide) Hendes navne må være de navne, hun er blevet kaldt i sin samtid. Anne og hendes fars fornavn+ datter har måske også været hendes navn før hun blev gift. Men dette navn er på ingen måde mere rigtig end hendes senere kaldenavne. Vi kender ikke dette navn og aner ikke om hun er blevet kaldt sådan af sine omgivelser, og som lille pige er hun måske blot blevet kaldt Mortens Anne (hvis faderen hed Morten)

At ville hævde andet er manglende forståelse af navngivningens skik og brug. Denne er ganske kompliceret og er afhængig af personens stand og af tid og sted.
Det følgende er således kun en grov skitse af de regler, der fremgår af flere bøger, der omhandler emnet.

I øvrigt kan man få et indblik i navngivningen i Ribe i 15-1600 tallet ud fra de hundredvis af navne, som Peder Jensen Hegelund nævner i sin almanak (1565-1613), i hvert fald vedrørende det højere borgerskab.

På Anne Peders tid, og især tidligere, men også flere hundrede år senere, var fornavnet det egentlig personlige navn. Det var det eneste navn i døbenavnet. Når mange mennesker bor sammen må personerne desuden have et kendenavn, der senere blev udviklet til et egentlig efternavn. Slægtsnavne var sjældne, men fandtes og kunne arves efter både far og mor.

Det fremgår af Hegelunds almanak, at de fleste personer havde fået tillægsnavn eller efternavn efter deres fars fornavn +søn eller datter. Men der er mange undtagelser, hvor navnet er knyttet til udseende, beskæftigelse, fars beskæftigelse, tjenesteforhold, fødested og andre stednavne knyttet til personen. Vi må gå ud fra, at Hegelund har brugt de officielle kaldenavne, (Og at mange andre tillægsnavne er blevet anvendt mand og mand imellem.) I øvrigt fremgår det af dagbogsoptegnelser: Livet i Ribe 1560-1700, uddrag af ca. 30 dagbøger udgivet af Ole Degn, at disse anormale kaldenavne var brugt ganske almindeligt.

Eks. Mag. Mads. Frue Lange Hans Bostrups. Else Lamberts. Morten i Aastrup. Marine M. Nielses. Laurids Maler, Jørgen Tønder. Villum Skomager.
Disse navne blev ofte ændret i personens levetid, f. eks, ved ægteskab, ændring af erhverv og stilling, og latiniseret, hvis man var gejstlig.

I 1828 kom der i Danmark en forordning om at hvert barn foruden fornavn også skulle have et familie-eller stammenavn. Først i 1856 fik man indført faste slægtsnavne, hvilket dog ikke blev efterlevet fuldstændigt.

Vi slægtsforskere er tilbøjelig til af bekvemmelighedsgrunde og uvidenhed til at kalde alle sønner deres fars fornavn +sen og døtre deres fars fornavn + datter for personer på Anne Peders levetid.
Men vi aner oftest ikke om disse navne virkelig blev brugt i personernes omgangskreds. Vi kan ikke udnævne nogle af de navne, der blev brugt som kaldenavne som mere dækkende end andre. Vi kan naturligvis bedst lide sen -eller datternavnene, fordi de også fortæller fornavnet på faderen.

Men nu hvor mange slægts”forskere” kritkløst fletter profiler, hvor navnene blot er ens, føles det nødvendigt at tildele nogle personer yderligere tillægsnavne, for at undgå den værste miskmask af navneforvirring.
Jeg må indrømme, at jeg selv har medvirket til at indføre sådanne : bl. a. Anne Peders (fra Ribe.) Peder Jensen Hegelund (ikke biskoppen). Marine Svaning d. æ. Marine Svaning d. y.

Mvh. Niels Jørgen.