171
Et stort Gode blev det i Aaret 1726 oprettede Søassurancekompagni.
Deri udenrigske Skibsfart, der havde tiltaget saa betydeligt i Kristian den Femtes sidste Aar, led store Tab ved de store Krige mellem Sømagterne i Slutningen af det 17. og Beg. af det 18. Aarhundrede. Usikkerheden i Handelen fremgaar af en Indstilling af 26. Feb. 1703 fra L. Kreyer, V. Edinger, M. Abestee, J. Würger, Henrik Høyer, Steffen Lindeman, A. Lehn, And. Kellinghusen og Lüder Stiefken om de vanskelige Forhold, idet alle krigende Partier opbragte alle Skibe, saa de Handlende vare langt elendigere i deres Handel, end om vi virkelig vare begrebne med udi Krigen. "En stor Del Skibe ligge opbragte i Zeeland under store Bekostninger, saa hvis dette skal blive ved, er det Købmændenes endelige Ruin. Matroser og Haandværksfolk, som hidtil have levet af det ved Handelen faldende Arbejde, saasom Rebslagere, Smede, Tømmermænd og mangfoldige andre Vedhæng ved Skibsfarten forgaa og bortvige, da der intet er for dem at gøre. Landet sættes i en beklagelig Tilstand, thi Handel og Vandel ere Sjælen i et Land, ligesom Kongens Indkomster i Konsumtion og Told ville formindskes." Kongen lovede at ville lade sig være "angelegen" at haandhæve fri Commercium 1).
I en Ansøgning 1697 fra Nikolaj Jansen (Arf), Jørgen Thormøhlen, Vilhelm Edinger og Niels Müller hedder det, at de til Dato med Kapital og Renter have mistet over 500000 Rdl. for Skibe, som vare opbragte i Krigen, saa de nu maatte lade deres andre Skibe henligge ved Volden og forraadne.
Som et af de mange Exempler paa Købmænd, hvem Krigsforholdene ødelagde, fremsættes her følgende Erklæring
__________
1) Rigsarkivet. Kgl. Resolutioner paa Suppliker. Aar 1700 vare H. Nansen, Joh. Meller, Abraham Lehn, Mads Christensen og V. Edinger Medlemmer af en Kommission i Raadstuen foran Slottet i Anledning af et Forslag til Handelens Forbedring af Thormøhlen og Mathias Leers.